LEOP

Launch and Early Operations Phase (LEOP). DTUsat will be launched in a polar low earth orbit. The exact orbit parameters are still unknown. Once released from the launcher DTUsat will start transmitting it's beacon. The beacon enables us to locate the exact position of DTUsat. To help us track the satellite we invite Danish high schools to help us. On this page we will post relevant information for the high schools. Most of the material will be in Danish. Materials on this page may be used for educational purposes.

Figuren viser antenne riggen til at modtage DTUsat-II's beacon. Antennens elevation aflæses på siden. (Klik på billedet og læs om Sputnik. Den første menneskeskabte satellit, hvis beacon kunne høres på 20 og 40 MHz).

Det lykkedes Varde gymnasium at optage et beacon med Track-a-Sat kit. Om det er fra en satellit på STP S26 launchen eller en anden kilde kan ikke afgøres pt.

Klik på billedet for at høre beaconnet.

DTUsat's bærbare jordstation til modtagelse af satellit beacons har bestået første funktionstest. Et hold DTU studerende på 1. semester har samlet udstyret og fået erfaring med det - og ikke mindst modtaget beacons fra henholdsvis Cute-1 og XI-IV. Begge sender på UHF båndet (~435MHz). Næste trin at er teste S-bånd antennen (2,4GHz).

Til trods for vinterkulden lykkedes det gentagne gange at fange satellit beacons.

PSLV C14 Launch den 23. september 2009 kl. 06.21 (UTC) fra Sriharikota i Indien. Opsendelsen gik godt og kl. 13.06 (lokal tid) forsøgte vi at fange signaler første gang, men det var først i andet forsøg kl. 14:45 (lokal tid) at vi fik beacons. Læs mere her.

Vi har modtaget en rammebevilling fra Forskning og Innovationsstyrelsen der dækker udgifterne til indkøb og forsendelse af 10 stk beacon modtagere. Vi ønsker at sprede de 10 modtagere mest muligt ud over Danmark (incl. Grønland og Færøerne). Den idelle spredning er ca: 2 modtagere i Grønland, 1 på Færøerne, 3 i Jylland, 1 på Fyn, 2 på Sjælland/Lolland-Falster, 1 på Bornholm.

Herunder vil vi liste de 10 gymnasier der får tilsendt en modtager. Dead-line for tilmelding er: Onsdag d. 24. juni. (Hvis vi får stor tilslutning vil vi overveje at lave flere modtagere og sælge dem).

Update!

Vi har fået stor tilslutning og forsøger i øjeblikket at finde flere midler til modtagere, så flere kan være med.

Når vi kender modtagernes position vil vi markere dem på kortene herover. Vi bruger modtagernes position og modtagerantennens retning til at danne en vektor der peger mod DTUsat-II. Klik på billederne for at se dem i større version. (De røde markeringer på kortene er byer).

• d. 24. juni dead-line for tilmelding
• d. 7. juli svar til gymnasier
• efterårsferie DTUsat-II flight samles
• primo 2010 - forår 2010 Launch (og dermed LEOP)

Klik her for at hente vores forslag til det gymnasiepensum vi mener eleverne skal igennem før opsendelsen.

Rummet.dk har flere sider med undervisningsmateriale til gymnasiet. 

Lidt om satellitbaner

Satellitbaner fastlægges ved hjælp af seks baneparametre (nogle af linksne er til engelske wiki sider): Excentricitet, Omløbstid, Middelanomalien, Inklinationen, Længdegrad af opstigende knude og Periapsis argumentet (UK version). Når DTUsat-II frigøres fra raketten får den sin egen bane omkring jorden og dermed sit eget sæt baneparametre. Problemet er at parametrene ikke kendes nøjagtigt. Fx er positionen i banen behæftet med usikkerhed. Altså kommer satellitten til syne som forventet? lidt før? eller lidt efter? Antennen peges mod den forventede position og der lyttes efter beacon. Hvis ikke det lykkes flyttes antennen frem eller tilbage i forhold til den forventede position. (Se tegning, hvor satellitten er lidt foran). Det er ikke nødvendigt at forstå alle bane parametrene til bunds for at deltage i sporingen af DTUsat-II. Resultatet af projektet bliver at vi kommer til at kende alle seks parametre nøjagtigt.

Himmellegemers baner kan bestemmes ved hjælp af Keplers love.

Link til Rummet.dk's side om Keplers love.

Eksempel på satellitbane

DTUsat-1 blev sendt op i 2003 i en polær bane 833 km over jordoverfladen. Inklinationen (banehældningen) er 98,7°. På denne side kan man se DTUsat-1's bane og hvor den er lige nu.

Lidt om DTUsat-II's beacon

DTUsat-II's beacon sendes på 2,4 GHz. Beaconnet består af et Morse signal, Morsekode består af streger og prikker. Når satellitten vil sende en streg er radioen tændt "i lang tid" og når den vil sende en prik er den tændt "i kort tid". Hver gang satellitten har sendt en streg eller en prik slukker den for radioen i et kort øjeblik. Denne metode kaldes On-Off-Keying (OOK). Det smarte ved denne metode er at det menneskelige øre kan afkode signalet direkte uden brug af en computer. Det kræver selvfølgelig træning at kunne gøre det live, så normalt optager man signalet, fx på en PC og afspiller det mange gange mens man skriver ned.

DTUsat-II's internationale kaldetegn er OZ2DTU (klik på linket for at høre det i Morsekode). CGI's Morsekode oversætter kan oversætte en tekststreng og afspille den, med den kan man øve sig i at høre Morsekoder.

Eksempler på andre satellitters beacons

DTUsat's jordstation har været brugt til at hjælpe med at spore andre studentersatellitter. Hør her nogle af de beacons vi har modtaget (man skal klikke på de små billeder af satellitterne):

PSLV C9 Launch.

DNEPR-2 Launch.

Klik på billedet for at forstørre det.